Vikarer uden uddannelse står ofte med ansvaret for børnene i vuggestuen, børnehaven og folkeskolen. Nogle steder i landet er de i overtal iblandt deres kollegaer og fungerer som den eneste lappeløsning, når vagtplanen skal laves. Men er de ufaglærte vikarer en gave eller en plage? 

Johanna Uggerholm Olsen

I Aalborg kommune arbejder Rikke Thrane som pædagog i en børnehave. Det har hun gjort de sidste 19 år. Hun er landet et geografisk heldigt sted, her i forstaden til Aalborg, for på landsplan oplyser Danmarks Statistik, at der er stor forskel på, hvor mange pædagoger der er ansat i en daginstitution, afhængig af hvor man er i landet.  

– Det, at vi er flere pædagoger på min arbejdsplads, betyder, at man har nogle kollegaer, man kan sparre med. Det har enormt stor betydning for arbejdsmiljøet, at jeg ikke står med alt ansvar selv, siger Rikke Thrane. 

Ifølge Danmarks Statistik er Nordjylland og særligt Aalborg et af de steder i landet med størst andel faglært personale. Kigger man i stedet mod Nordsjælland er virkeligheden en helt anden. Her ligger mange kommuner med en pædagogandel på under halvtreds procent. I Hørsholm skraber de bunden med en andel på 38 procent uddannede pædagoger. 

– Det er ikke før man begynder at snakke med andre, at det går op for en, at man har bedre vilkår, siger Rikke Thrane. 

Den store brug af vikarer er nødvendigt, når sygdom og ferie rammer, det mener man også hos BUPL. 

– Det er usandsynligt, at man ville kunne dække kun med faglærte, men når der sker en overvægt af ufaglærte, har det en betydning, så står vikarerne med ansvaret alene, og det går ud over børnene, siger forretningsudvalgsmedlem hos BUPL, Johnny Gaardsdal. 

Pædagogik handler om mere end leg 

Johnny Gaardsdal lægger ikke skjul på, at en faglig profil spiller en stor rolle i daginstitutioner, og at de ufaglærte vikarer kan ende ud som en ekstra arbejdsbyrde for pædagoger, som kunne have brugt energien på børnene. 

– En pædagog er uddannet til at understøtte og starte udviklingen hos børn. En ufaglært kan være ganske udmærket til at lege med børn, men der er ikke nogen retning, siger Johnny Gaardsdal.  

Rikke Thrane er stolt af sit fag, ellers havde hun heller ikke brugt de sidste 19 år på det. Derfor er det også ambivalent, når hendes kollegaer af og til er helt unge ufaglærte, der står med deres første job.  

– Vi får unge ind, der nogle gange skal lære det at have et job. De fleste gør en kæmpe indsats og kan noget andet, end vi gamle kan, men vi har trods alt taget en uddannelse på 3,5 år, siger Rikke Thrane. 

En udfordring på tværs af brancher 

Når børnene vokser ud af børnehaven, følger vikarerne med, for der tegner sig et lignende billede i de danske folkeskoler.  

– Vi har brug for vikarerne i skolen, alternativet er jo, at lærerfaget skal gøres attraktivt. Brugen af vikarer er et hjørne af et meget større problem, siger forkvinde i undervisningsudvalget hos Danmarks Lærerforening, Regitze Flannov.  

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kunne i en analyse fra 2022 vise, hvor mange lærere der underviste i folkeskolen uden en læreruddannelse. Særligt Nord- og Vestsjælland havde en høj andel uden uddannelse, og i Odsherred viste tallene, at hver tredje lærer i folkeskolen ikke var uddannede lærere.  

– Den folkeskole, vi har i dag, er ikke prioriteret godt nok. Den dårlige nyhed er, at vi står i kø med andre, der mangler arbejdskraft, siger Regitze Flannov.  

Rekrutteringskrisens mange lag 

Lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet, Kari Kragh Blume Dahl, peger på flere afgørende faser, når det gælder lærer- og pædagogfaget.  

– I gamle dage handlede lærergerningen om at gøre noget godt for andre og ikke om pengene. Det gælder også i dag. Men allerede under uddannelsen opstår der udfordringer, når lærerstuderende i praktikken ser, at det er svært. Det samme gælder for pædagogerne, siger Kari Kragh Blume Dahl.  

Det er første bølge. Derudover viser tal fra Danske Professionshøjskoler at 18 procent af de studerende, der startede i 2022, er faldet fra året efter i 2023. Andelen er højere end nogen af de andre professionsbachelorer og akademiske bachelorer.  

– Når de nyudklækkede lærere starter i skolen, kommer der endnu en udfordring. De oplever, at de ikke får støtte, der er ikke nogen sociale strukturer, der griber dem, siger Kari Kragh Blume Dahl. 

Og så er der den tredje, og måske mest markante bølge, prestigen. I gamle dage samlede folk sig om læreren. De var det faste holdepunkt, og der var magt i lærertitlen. I dag har faget ikke den samme appel, mener lektoren. 

– Den faglighed, læreren kommer med, bliver der sat spørgsmålstegn ved, når ufaglærte kan sætte sig ind og undervise. Det kan være en blandt mange årsager til, at de træder ud af faget, siger Kari Kragh Blume Dahl.  

Hvad gør de i udlandet? 

Rejser man nord, syd, øst eller vest for Danmark, vil man opleve de samme udfordringer, mener Kari Kragh Blume Dahl. Lige med undtagelse af Finland. Her har de formået at bygge et stabilt fundament under uddannelsessystemet.  

– Det, der blandt andet fungerer i Finland, er, at de har organiseret læreruddannelsen på universitetet, så den er fem år. Når man har en kandidat i lærerfaget, betyder det, at man også kan bruge den andre steder, siger hun. 

Udover en længere uddannelse, så har faget også en markant større tiltrækning. Læreruddannelsen har i mange år været den næstmest søgte uddannelse i Finland, kun overgået af medicinuddannelsen.  

Det er tankevækkende, mener Kari Kragh Blume Dahl. Men løsningen på Danmarks rekrutteringsproblemer er ikke en copy paste af Finlands samfundsmodel.  

– Det er ikke sådan, at man bare kan overføre Finlands system til Danmark. Deres samfund ligner ikke på samme måde Danmark, og der er forskel på mentaliteten. Finland har historisk været truet fra øst, og det gør, at finnerne har en anden nationalidentitet, og et andet syn på lærergerningen, siger Kari Kragh Blume Dahl. 

Trods store nationale forskelle mellem landene mener Kari Kragh Blume Dahl, fortsat at det giver mening at lade sig inspirere af Finland.  

– Det kan være en dyrere løsning, det de gør i Finland, men jeg tror, det ville være en god ide, hvis man gjorde det. Når vi får dygtige lærere ind i folkeskolen, så rammer det videre op gennem hele uddannelsessystemet. Det er med til at skabe et fundament for hele vores fremtidige velfærdssystem, siger Kari Kragh Blume Dahl. 

Lokale løsninger 

På national grund er der forskellige lokale initiativer, der har til formål at gøre både pædagog og lærerfaget mere attraktivt.  

I Slagelse Kommune har man forsøgt at lave et samarbejde mellem læreruddannelsen og Antvorskov Skole, hvor Peter Haldor Hansen er skoleleder.  

– Vi har lavet en aftale med uddannelserne om, at lærerstuderende kan bruges som løse vikarer. I takt med, at de bliver uddannet, får de mere ansvar, siger Peter Haldor Hansen. 

Lige nu er omkring 25 procent af de tilknyttede vikarer lærerstuderende. På Antvorskovskole er det et spørgsmål om kvalitet, og ifølge Peter Haldor Hansen vil alle kunne lave et lignende samarbejde. 

– Jo flere lærerstuderende jo bedre. Det bedste ville være uddannet arbejdskraft, men det kan man ikke med løse stillinger, de vil gerne have en sikkerhed. Det næstbedste er folk under uddannelse, siger Peter Haldor Hansen.  

Kører man tværs over landet og til Aarhus Kommune, har SOSU-skolen i Østjylland indført et obligatorisk grundkursus for nyansatte pædagogmedhjælpere. 

– Kurset er et ønske om, at de pædagogmedhjælpere, vi har ansat, har bedre muligheder for at indgå i det pædagogiske arbejde med det øvrige personale og sikre læringsmiljøer af kvalitet for børnene, skriver personalekonsulent hos Børn og Unge i Aarhus Kommune, Gerd Kruse i et skriftligt svar. 

Kurset skal gennemføres indenfor de første 12 måneder af ansættelsen. På kurset får pædagogmedhjælperne viden om børns udvikling, og de lærer om børn i udsatte positioner.  

– Da vi i øjeblikket er udfordret i at få uddannet nok pædagoger og fastholde dem i institutionerne, er det væsentligt, at der sikres et vist fagligt niveau for det ufaglærte personale. Så de, på trods af at de ikke har en pædagogisk uddannelse, har et fagligt fundament at stå på, når de indgår i praksis, skriver Gerd Kruse.  

Kræver politisk handling 

Men fagenes udfordringer er ikke en kamp, der løses over natten. Børneordfører for Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt, oplever, at emnet ikke bliver taget seriøst eller falder igennem, når andre politiske emner diskuteres på Christiansborg.  

– Det er paradoksalt, at et parti som Socialdemokratiet, der taler om, at vi skal arbejde mere, ikke kan se, hvor vigtigt det er at sørge for ordentlige forhold i dagtilbud og skoler, så forældrene kan gå på arbejde og børnene kan blive kloge og klar på livet i stedet for at mistrives, siger Helene Liliendahl Brydensholt.  

Selvom Alternativet har flere store mærkesager, der også fylder på den politiske scene, så mener Helene Liliendahl Brydensholt ikke, at området kan overses. Det vil ifølge hende få fatale konsekvenser, og derfor er hun parat til at kæmpe for bedre vilkår og flere uddannede til lærer- og pædagogfaget.  

Det er måske lidt nemt at sige, som parti udenfor regeringen, at der skal flere penge til området. Er du klar på, at skattekronerne bliver taget fra andre kerneområder? 

– Ja, jeg tror ikke, vi har råd til at lade være. Det skal prioriteres økonomisk, og det bliver det ikke nu. Det vil være en god økonomisk investering om 10-20 år, og i sidste ende er det vigtigt for børnene, siger Helene Liliendahl Brydensholt. 

‘Tæl de voksne, der er i børnehøjde’ 

I Aalborg er Rikke Thrane ikke i tvivl om, hvad den største problematik i hendes fag er. 

– Dybest set handler det om arbejdsvilkårene. Det handler aldrig om løn eller længden på uddannelsen. Det handler om, at man løber for stærkt. Ni ud af ti dage føler man, at man ikke har gjort det godt nok. Alt det, man har lært på uddannelsen, er der ikke nok voksne til at gøre i virkeligheden, siger Rikke Thrane.  

Ifølge Rikke Thrane er højere løn ikke den endegyldige løsning, selvom en ny overenskomstaftale ellers skal sikre en lønstigning på over 5000 kroner frem mod 2026. 

– Når jeg har talt med folk, der har forladt faget, er det aldrig lønnen, det handler om. Jeg tror ikke, lønnen alene kan få flere til at søge ind i faget. Vi skal skabe nogle vilkår, så de bliver i faget, siger Rikke Thrane.  

Lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet, Lone Svinth, er håbefuld overfor de nye lønstigninger, men hun er ligeledes bekymret for, om lønnen er nok til at ændre pædagogfaget alene.  

– Lønnen er steget, og jeg håber, at det får en effekt, men det ændrer ikke noget alene. Arbejdsvilkårene er for dårlige, og det er en ond spiral, for det trækker ingen nye dygtige unge til, hvis der er dårlige vilkår, siger Lone Svinth.  

Hun er også skeptisk overfor enkeltstående kompetencekurser, hvis ikke de bliver fulgt op på af arbejdspladsen. Den faglige sparring er vigtig, og det er et langt, sejt træk at ændre på.  

– Lederen er nødt til at være mere på banen, de skal være ude på gulvet og agere som det faglige fyrtårn, siger Lone Svinth. 

Rikke Thrane er heller ikke i tvivl om, hvad der i sidste ende, vil hjælpe både hende og børnene mest.  

– Det handler om bedre normeringer, og at normeringerne faktisk tæller dem, der er i børnehøjde. Som det ser ud nu, har vi brug for flere hænder og for at opretholde det faglige niveau, bør det være flere faglærte hænder, siger Rikke Thrane.