På ti år er antallet af vikarer fordoblet i folkeskolen. Den stigende udskiftning og mangel på faglighed skaber usikkerhed for både lærere og elever, men for 14-årige Madicken Luther er vikarerne blevet en del af hverdagen. 

Johanna Uggerholm Olsen

På Nysted skole i det sydlige Lolland går Madicken Luther i syvende klasse. Hun sidder blandt hendes skolekammerater, og slår op i den tyske lærebog. Foran hende står hendes klasselærer og læser gloser op. I dag er en af de dage, hvor skemaet er dækket af faste lærere.  

– Vi har rigtig mange nye fag, når man starter i syvende klasse, men i starten af skoleåret var det næsten hver dag, at der var en vikar, så vi føler, at vi halter lidt bagud nu i slutningen af skoleåret, siger Madicken Luther 

Allerede når vikaren træder ind i klassen, falder Madicken Luthers forventninger til undervisningen. Og det hjælper ikke, at vikaren hverken har nogen erfaring eller relation til hende og klassekammeraterne.  

– Det er ikke for at spille hellig, for vi synes jo, det er fedt, hvis vi skal ud og spille rundbold. Men vi føler os svigtet, fordi der ikke er nogen lærer at tage fat i, og vikaren ikke er uddannet til det, siger Madicken Luther.  

Hos foreningen Skole og Forældre vækker brugen af ufaglærte vikarer også bekymring. Næstformand Regitze Spenner Ishøy fortæller, at man som forældre undrer sig over vikardækningen. 

– Jeg har tidligere oplevet, at min datter havde syv forskellige vikarer på en uge. Det skabte voldsomme reaktioner i klassen, og jeg synes, det er helt fair at sætte spørgsmålstegn ved brugen af vikarer, siger Regitze Spenner Ishøy. 

Regitze Spenner Ishøy anerkender, at brugen at vikarer er et vilkår, man mange steder må acceptere, fordi der ikke er mulighed for undervisning af en lærer. Dog frygter hun, at vikardækningen betyder lavere kvalitet af undervisningen. 

– Er vi tilfredse med, at vikartimerne består af rundbold? Det mener jeg ikke. Der skal også være noget andet, og så er der også et pædagogisk aspekt. Nogle har det svært med, at de ikke kender vikaren, siger Regitze Spenner Ishøy. 

Flere elever til færre lærere 

Ifølge tal fra Danmarks Lærerforening er brugen af vikarer i folkeskolen fordoblet mellem 2013 og 2023. 

Der har altid været brug for de ufaglærte vikarer, og det har været nødvendigt for at få undervisningen til at hænge sammen. Det fortæller forkvinde for undervisningsudvalget hos Danmarks Lærerforening, Regitze Flannov. 

– Det er eskaleringen af brugen af vikarer, der er en udfordring. Der er sket det, at der er færre lærere til flere elever, og man er nødt til at dække med ufaglærte, der står uden viden og uden uddannelse, siger Regitze Flannov. 

Den omsorg og pædagogik, der skal drages for eleverne, er ufaglærte vikarer ikke nødvendigvis i stand til at se, mener forkvinden. 

– Det er ikke for at skyde skylden på vikarerne, fordi der er mangel på lærere, men det er klart, at det gør noget ved skolens faglige indsats. Der er ingen mulighed for at følge op på mistrivsel, hvis vikarerne ikke kender eleverne. Det kræver en læreruddannelse at kunne spotte det her, siger Regitze Flannov.  

Stigningen af ufaglærte vikarer kan også mærkes på skolerne, fortæller folkeskolelærer Anette Bæk fra Hjørring. Når hun overlader sin klasse til en vikar, sker det med en vis skepsis, for det er ifølge hende ikke til at vide, hvem der træder ind den dag og dækker undervisningen. 

– Det er svært for mig at planlægge en time, da jeg er bekymret for, om vikarerne har kompetencerne til at undervise. Jeg frygter, at det går hen og bliver til leg frem for læring, siger Anette Bæk.  

Det gælder ikke kun det faglige, men også det menneskelige i lærerfaget. 

– Jeg kan godt ruste en vikar på til opgaven, men jeg oplever, at det ikke bliver gjort, fordi vikarerne ikke ved, hvad de skal gøre, og de har svært ved at få ro i klassen, siger Anette Bæk. 

Lærere uden uddannelse er et brud på loven 

Det er et emne, der af og til bliver diskuteret i lærerværelset blandt Anette Bæks kollegaer. Og tager man et kig ind i klasselokalerne, vil man ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Landsråd fra 2023 opdage, at knap hver femte lærer underviser uden en læreruddannelse. 

På trods af det høje forbrug af ufaglærte vikarer rundt omkring i landet stiller folkeskolelovens paragraf 28 et direkte krav om, at elever skal undervises af en person med en lærerfaglig uddannelse. 

– Jeg synes, eleverne skal møde alle mulige forskellige slags mennesker, men det skal ikke være som deres lærer. Det giver rigtig god mening, at man skal være uddannet lærer for at undervise, siger forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Regitze Flannov. 

Lige nu er folkeskoleloven dog indrettet sådan, at paragraf 28 stk. 2 siger, at der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til enkelte fag.  

– I dag bliver den paragraf brugt som en elastik, og det er jo fordi, der ikke er nok hænder, siger Regitze Flannov. 

Den manglende pædagogik og faglighed blandt de ufaglærte vikarer er til at få øje på, mener skolelærer Anette Bæk. Og hun er ikke afvisende overfor at kigge andetsteds som konsekvens af den konstante uvished, der lige nu er en del af hverdagen.  

– Jeg kunne godt finde på at skifte fag på grund af ufaglærte vikarer, siger Anette Bæk. 

Man vil næppe gå til en læge uden en lægeuddannelse 

Anette Bæk er langt fra alene om sine overvejelser om et helt nyt job.  

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2022 peger på, at nyuddannede skolelærere forlader folkeskolen efter kort tid. Analysen viser, at kun seks ud af ti nyuddannede lærere arbejder i folkeskolen fem år efter, de er færdige med deres uddannelse. Resten søger andre veje, enten på private grundskoler eller udenfor grundskolen.  

Forskningschef hos pædagogik og dannelse hos VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, mener, at frafaldet er et problem. 

– Lærernes kvalifikationer er betydningsfulde. Man vil næppe gå til en læge uden lægeuddannelse. Nu er skolen noget andet, men når man skal læne sig op ad autoriteter, så regner man også med et fagligt udbytte, siger Andreas Rasch-Christensen. 

På Nysted skole i Madicken Luthers klasse, er de ikke i tvivl om, at lærernes tilstedeværelse spiller en rolle.  

– Vi snakker tit om i klassen, at vi ikke får den læring, vi skal have. Jeg skal selv tage ansvar for min læring, men det er svært at modtage hjælp fra vikarerne. Vi kan ofte ikke få den hjælp, vi beder om, siger Madicken Luther.  

I starten af skoleåret var det særligt engelsktimerne, der tit var dækket af en vikar, som ifølge Madicken Luther havde svært ved at undervise tilstrækkeligt og svare på de spørgsmål, klassen havde.  

Efter sommerferien starter Madicken Luther og resten af klassen i udskolingen, og det er noget, der får bekymringerne til at spire. 

– Jeg frygter, når jeg skal starte i udskolingen, og vi kommer tættere på eksamenerne, for det er vigtigt med de engelsktimer, vi misser. Vi føler os svigtet, og jeg er bange for, at det betyder noget for mit faglige niveau, siger Madicken Luther.  

En ufaglært er på herrens mark 

Psykolog hos Børns Vilkår Malene Angelo kalder det dybt bekymrende, når præmissen om at børn overlades til ufaglærte kræfter godtages. 

– Det er fuldstændig afgørende, at børn bliver forstået, når det gælder deres trivsel. Det gælder både i dagtilbud og skoler, siger Malene Angelo.  

Uden den fornødne støtte, kan børnene komme ind i en uheldig udvikling, mener Malene Angelo. Ud fra hendes erfaring, afhænger trivslen af de relationskompetencer, underviseren kommer med. Noget tyder på, at uddannelse gør en forskel for børnene. 

– Hvis der ikke er nogen uddannelse bag, kommer børnene til at opleve, at de ikke kan få den hjælp, de regner med. Du kan ikke vide, hvilken støtte der er nødvendig, når du kommer fra gaden uden erfaring, siger Malene Angelo. 

Madicken Luther er en af de elever, der sidder i den virkelighed, Malene Angelo beskriver. Og for hende er det svært at se, hvordan en vikar skal kunne løfte den opgave, hendes klasse har brug for.  

– Jeg tror ikke, vi tager vikarerne seriøst. Vi forventer, at vi skal koncentrere os de første ti minutter, og så kan vi sløse resten af tide. Vi har været så vant til, at det ikke er seriøst. Man tør heller ikke sige fra, når man kommer ind som vikar og ikke kender til klassen, siger Madicken Luther. 

Motivér i stedet for at skræmme væk 

Forskningschef hos pædagogik og dannelse ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, kalder lærermanglen problematisk, og har særligt fokus på, at vikaroplevelsen netop skal motivere de ufaglærte mod lærerfaget og ikke omvendt.  

– Ambitionen skal være at give de ufaglærte rammerne til et godt vikarvirke. Det er ikke en dans på roser at være lærer, men oplevelserne skal gerne trække dem til lærerfaget, siger Andreas Rasch-Christensen.  

Han understreger, at det må være skolens ansvar at klæde vikarerne ordentligt på, når de bliver kastet ind i skoleskemaet.  

På Lolland er Madicken Luther enig i, at vikarerne burde have mere med i rygsækken, når de møder hendes klasse.  

– Et kursus for vikarerne ville måske gøre, at vi ikke blev svigtet i min klasse, siger Madicken Luther.