Manglen på udlært personale i børnehaver og vuggestuer er et stigende problem, som både børn og faglærte mærker konsekvenserne af. I Ballerup har det fået Kasper Halling og hans hustru til at begrænse deres søns tid i institution.
Anne Marie Stoustrup
Ved klaveret i køkken-alrummet i Ballerup sidder 5-årige Albert Halling, der lystigt fortæller om de sange, han har lært at spille på det sorte Hornung og Møller-klaver, der står centralt placeret i den rummelige stue.
I køkkenet er Kasper Halling, Alberts far, ved at færdiggøre dagens madpakke, der er fyldt med flere af sønnens favoritter – både snackpølser, frugt- og grøntsagsstænger. Madkassen er pakket med omhu og kærlighed og vigtigst af alt fri for bekymringer. Dem lader Kasper Halling blive hjemme, når han sender sin snart 6-årige søn i børnehave.
– Det kan godt være svært at aflevere ham, når der er mange skift og meget sygdom. Det gør, at hverdagen ikke er lige så god, som den kunne have været. Rammerne mangler simpelthen, siger Kasper Halling.
Normalt bliver sønnen afleveret mellem klokken 8 og 9 og hentet igen mellem klokken 14 og 15. Kasper Halling og hans hustru har nemlig valgt, at Albert Halling ikke skal have længere dage end højst nødvendigt i børnehaven, og derfor går turen i dag mod Børnehuset Valhalla klokken 8:30.
– Det har fra start været en prioritering for os. Min hustru er på nedsat tid, og jeg har skiftet job flere gange for at kunne få det til at fungere. Vi vil gerne støtte ham i hans udvikling og trivsel, og det, har vi fundet ud af, fungerer bedst på den her måde, siger Kasper Halling.
For manglen på uddannet personale kan tydeligt mærkes her i Ballerup nordvest for København. Ifølge tal fra BUPL fra 2022 er Nord- og Østsjælland et af de områder i Danmark, der er hårdest ramt i forhold til andelen af uddannet personale i daginstitutionerne. I Ballerup er det halvdelen af det pædagogiske personale, der ikke har en pædagoguddannelse.
– Jeg ved, at Ballerup Kommune er bedre stillet end andre, men det er stadig langt fra godt nok. Vi er nødt til at råbe op om det for at få nogle bedre vilkår for vores børn, siger Kasper Halling.
Børnene betaler prisen
Ifølge psykolog ved Børns Vilkår, Malene Angelo, så har det afgørende betydning, hvilket personale børnene møder i vuggestue og daginstitution. For uddannede pædagoger har ifølge psykologen utvivlsomt større faglighed og dermed flere værktøjer til at støtte børnene og sikre deres udvikling.
– Det er fuldstændig afgørende, at de voksne, som børnene møder, forstår dem. Det gælder både uddannede og ikke-uddannede. Medhjælpere uden en uddannelse kender ikke nødvendigvis til de redskaber, som børnene skal bruge for at udvikles og trives, siger Malene Angelo.
Som psykolog har hun mødt mange børn og unge, der mistrives, fordi de ikke er blevet mødt af de rette kompetencer, og det kan ifølge hende give store udfordringer.
– Det kan have kæmpestore konsekvenser for børnene, hvis de bliver mødt helt skævt. De er jo rigtig mange timer i institution, og hvis ikke der er nogle strategier for, hvordan børnene bliver set og hørt, så kan de komme i en uheldig udvikling og mistrives, siger Malene Angelo.
Forældrenes landsorganisation, FOLA, er ligeledes bekymrede over udviklingen og langt fra tilfredse med, at ufaglærte vikarer ofte bliver tildelt ansvar på lige fod med faglærte. Det er ifølge politisk næstformand i FOLA, Anne Dahl Thing, en udfordring, der fylder stadigt mere hos forældrene.
– Det skaber utryghed, og forældrene bekymrer sig om, om fagligheden er høj nok. Vi mener, at ufaglærte vikarer kan være en styrke, hvis ikke der er andre muligheder, men det skaber udfordringer, når der ikke er nok uddannede pædagoger at læne sig op ad, siger Anne Dahl Thing.
Forlader faget efter få år
En konsekvens ved fagets vilkår er, udover de tab børnene ifølge Malene Angelo lider, ligeledes den store personaleflugt, der ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, er et stigende problem.
I samarbejde med analyseinstituttet Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har BUPL undersøgt, hvor længe nyuddannede pædagoger bliver i faget. Her viser tal fra 2022, at hver fjerde nyuddannede pædagog forlader faget efter fem år. I den seneste vilkårsundersøgelse fra november 2023 ses samme tendens. Her svarer 49 procent af de uddannede pædagoger, at de overvejer at forlade faget.
En af dem, der selv har overvejet, om hun vil blive i faget i fremtiden, er 26-årige Mouni Hadj Abderrahmane, der blev færdiguddannet pædagog for godt et år siden, og som i dag arbejder i en børnehave på Amager i København.
Hun møder dagligt et stort antal ufaglærte løstansatte og blev selv oplært af en ufaglært pædagog, da hun startede på sin nuværende arbejdsplads.
– Brugen af vikarer sætter hundrede procent tanker i gang i forhold til, om jeg har lyst til at blive. Særligt her omkring København hvor der er rigtig mange ufaglærte. Jeg vil gerne fortsætte med at videreudvikle mig, og det er bare sværere, når der er mange ufaglærte vikarer, siger Mouni Hadj Abderrahmane.
Geografisk ulighed og et fag i krise
Ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, er udfordringen med at finde uddannede pædagoger størst omkring storbyerne, især København og Nordsjælland, fordi det er dyrt at bo der.
Men selvom der nogle steder er en naturlig forklaring på andelen af pædagoger og ufaglærte vikarer, så er det stadig ikke godt nok, mener medlem af forretningsudvalget i BUPL, Johnny Gaarsdal.
– Jeg tror først og fremmest, udviklingen er et resultat af, den rekrutteringskrise vi har. Det er vigtigt at bibeholde en høj pædagogandel for at kunne lave det pædagogiske arbejde. Den faglighed har ufaglærte ikke, siger Johnny Gaarsdal.
Antallet af ansøgere til uddannelsen falder, og flere uddannede flygter fra faget. Bærer I ikke også selv en del af skylden?
– Unge fravælger uddannelsen, fordi de bliver skræmt af virkeligheden i faget. Det har vi ikke et ansvar for, udover at råbe op om at der skal ændres på det. De, der forlader faget, gør det, fordi vilkårene ikke er ordentlige. Som fagforening bærer vi ikke ansvaret for rekrutteringskrisen, og den havde nok været større, hvis ikke vi havde kæmpet for bedre vilkår, siger Johnny Gaarsdal.
Ifølge lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet Lone Svinth, der har forsket i professionen, er det presserende at finde en løsning på fagets mange udfordringer. Sker det ikke, bliver konsekvenserne for både børnene og faget indiskutabelt mærkbare.
– Det er en meget problematisk situation, faget står overfor. Særligt fordi institutionerne har svært ved at leve op til rammerne, og derfor er nødt til at rekruttere ufaglærte. Det har uden tvivl betydning for kvaliteten, der i høj grad er bundet op på det rette antal uddannede, siger Lone Svinth.
De første år i institution er afgørende
I det gule parcelhus i Ballerup har klokken passeret 8:30 og afgang mod børnehaven, der ligger få minutter væk, og som altid er Kasper Halling spændt på, om det er et nyt eller kendt ansigt, der tager imod sønnen i Børnehuset Valhalla.
Vil man ikke altid være bekymret for, om rammerne er gode nok for ens børn?
– Jo, det vil man altid, det vil alle forældre forhåbentligt, og der er helt sikkert ingen, der ville kunne levere en god nok daginstitutionsindsats. Men hvis jeg skal arbejde fuld tid, så forventer jeg også, at der bliver passet ordentligt på min dreng, de timer han er i institution, siger Kasper Halling.
Bekymringen kommer ikke ud af det blå, for de første år i institution har faktisk stor betydning for børns udvikling og trivsel de første år af deres skoleliv. Det konkluderer en ny undersøgelse fra tænketanken DEA fra 2024, der blandt viser en sammenhæng mellem personalets uddannelsesniveau og kvaliteten i den enkelte institution.
Et fund, der ifølge seniorøkonom ved DEA og én af forfatterne bag undersøgelsen, Signe Falkencrone, overrasker holdet bag analysen.
– Der mangler viden om daginstitutioners betydning for børns udvikling og trivsel. Det her er blot endnu et bevis på, at området er vigtigt at prioritere, og det foranlediger en række diskussioner af, hvordan vi gerne vil sikre høj kvalitet i daginstitutioner, som ikke bare handler om ressourcer, siger Signe Falkencrone.
I Ballerup er Albert Halling afleveret i børnehaven, hvor han har sin daglige gang indtil efter sommerferien. Snart starter han nemlig i skole, og her har erfaringerne med offentlige pasningstilbud haft betydning for skolevalget. Kasper Halling og hans hustru har nemlig besluttet, at sønnen skal starte i en privatskole med færre elever i klasserne og forhåbentligt flere ressourcer til børnenes udvikling.
– Vi klandrer ikke den enkelte vikar eller institution. Det er fedt, at der er nogle, der har lyst til at tage det ansvar. Men de ufaglærte kan på ingen måde erstatte det faglige personale, og derfor har vi også valgt en privatskole til Albert. Både fordi vi er trygge ved den enkelte skole, og fordi vi tror, at de bedre kan løfte opgaven, siger Kasper Halling.