I flere af landets kommuner varetager ufaglærte vikarer opgaven som lærere og pædagoger. Fagene kæmper stadig med at tiltrække nok studerende til uddannelserne, og det skaber store udfordringer for både børn, faglærte og vikarer.
Anne Marie Stoustrup
I dag er Astrid Fugl Borgsmidt egentlig glad for det ansvar, hun blev givet, da hun som nyudklækket student blev ansat som pædagog- og senere også lærervikar på Østerhåbskolen i Horsens.
Men med dage fra klokken 8 til 17, fuldt skema og arbejde i både skole og SFO blev opgaven på et tidspunkt for stor for den dengang 19-årige Astrid Fugl Borgsmidt.
For udover at være ufaglært vikar i samtlige fag fordelt over klassetrin fra 0. til 9. klasse, blev hun tildelt endnu en ekstraopgave, uden forberedelsestid, som fast klasselærer for en 3. klasse i knap tre måneder.
– Der går jo noget viden tabt, når børnene har en vikar som mig og ikke en uddannet lærer. Hele mit liv er jeg blevet undervist, så jeg har aldrig prøvet at stå på den anden side, siger Astrid Fugl Borgsmidt.
21-årige Astrid Fugl Borgsmidt var lærer- og pædagogvikar i sammenlagt 2,5 år, og selvom hun langt hen ad vejen var glad for arbejdet, så var der ifølge hende tidspunkter, hvor ansvaret blev for stort og byrden for tung.
Et ansvar, hun langt fra er ene om at have påtaget sig. Ifølge tal fra analyseinstituttet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2022 har hver femte lærer i folkeskolen ikke en faglig uddannelse, og i landets daginstitutioner gælder det ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, halvdelen af det pædagogiske personale.
Den hyppige brug af vikarer risikerer ifølge lektor i pædagogik og uddannelsesstudier ved Syddansk Universitet, Jakob Bøje, at have betydning for børns udvikling og trivsel, faglærtes arbejdsvilkår og vikarers arbejdsglæde.
– De udlærte vil se flere og flere af deres kollegaer blive udskiftet med vikarer, og de får samtidig et større ansvar for at leve op til de mål og krav, der forventes. Det kan betyde, at børnene ikke klarer sig lige så godt, siger Jakob Bøje.
Færre ansøgere kalder på flere vikarer
Årsagen til det store antal ufaglærte vikarer i skole og pasning skyldes ifølge Jakob Bøje, at søgningen til uddannelserne de seneste år har været faldende, og at flere stopper før tid.
– Professionen er ved at blive tømt, og det betyder, at man i stigende grad benytter ufaglært arbejdskraft. Det har altid været et vilkår, men andelen vil stige indenfor begge fag, og det skubber til uligheden i samfundet, siger Jakob Bøje.
Antallet af ansøgere til både lærer- og pædagoguddannelsen er de seneste år faldet. I 2023 blev der på læreruddannelsen optaget 2253 nye studerende, hvilket er 13 procent færre end i 2018. På pædagoguddannelsen blev der samme år optaget 3968 studerende og dermed et fald på 20 procent sammenlignet med 2018.
Læreruddannelsen er samtidig den uddannelse, der sammenlignet med andre store professionsbachelorer og bacheloruddannelser på universiteterne har det største frafald. Ifølge tal fra Danske Professionshøjskoler stoppede 18 procent af de studerende i 2023, der startede på uddannelsen i 2022, inden de havde færdiggjort studiet.
Udviklingen er ifølge lektor på Syddansk Universitet Jakob Bøje problematisk og kan få betydning for velfærden generelt samt søgningen mod private skoler og pasningstilbud.
– Vil man velfærdsstaten, så er det essentielt at få de her professioner til at fungere, og det gør de ikke i øjeblikket. Fagene er blevet devalueret de sidste mange år, der er en mindre krise i gang, og vi risikerer at få et mere opdelt samfund mellem offentlig og privat, siger Jakob Bøje.
‘Det handler mere om overlevelse og at slukke ildebrande’
Det dalende antal ansøgere og antallet af uddannede lærere og pædagoger kan også mærkes i virkeligheden, hvor mange ufaglærte vikarer præger billedet i skoler og dagtilbud.
En af dem, der har oplevet, hvordan vikargerningen til tider kan være en stor mundfuld, er 24-årige Alexander Lykke Hald, der har arbejdet som ufaglært pædagogmedhjælper og -vikar i tre forskellige pasningstilbud de seneste tre år.
Flere gange har han stået alene med 20 børn på en børnehavestue, hvoraf flere havde særlige behov, uden at have en uddannet pædagog i nærheden og uden selv at være blevet udstyret med særlige pædagogiske værktøjer.
– Hvis der sker noget, er der kun en selv til at løse det. Der er ingen tryghed i, at der er en pædagog i nærheden, som man kan læne sig op ad. Det handler mere om overlevelse og at slukke ildebrande, siger Alexander Lykke Hald.
At faget og virkeligheden som pædagog har ændret sig i en retning, hvor tid og ressourcer er en mangelvare og vikarer en nødvendighed, er langt fra godt nok, mener medlem af forretningsudvalget i pædagogernes fagforening, BUPL, Johnny Gaardsdal.
– Det er vigtigt at have vikarer til at dække ind, når der er sygdom, men børnene har brug for pædagoger, de er trygge ved, og som sørger for børnenes udvikling og trivsel. Ufaglærte vikarer har ikke den faglighed, siger Johnny Gaardsdal.
Selvom Johnny Gaardsdal anerkender, at ufaglærte kræfter ofte er et nødvendigt onde, så foretrækker han stadig flere uddannede. Det samme mener forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Regitze Flannov.
– Opgaven i folkeskolen er så kompleks, og elevgruppen er så mangfoldig. Det kræver veluddannede undervisere, der når hver enkelt elev, og det kræver en læreruddannelse at kunne spotte de elever, der har brug for ekstra hjælp, siger Regitze Flannov.
Men er der ikke også nogle positive effekter ved, at børnene møder forskellige mennesker i løbet af deres skoleår?
– Nej, det kan jeg ikke se. I folkeskoleloven står der, at man skal være uddannet lærer for at undervise i folkeskolen. Det ville heller ikke være så sjovt at komme ind på en tandlægeklinik uden tandlæger, siger Regitze Flannov.
Lav prestige giver hårde vilkår
Forklaringen på det faldende antal ansøgere, og dermed uddannede, skal ifølge lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet, Kari Kragh Blume Dahl, blandt andet findes i den måde, fagene bliver omtalt på.
Historisk har især lærergerningen været karakteriseret ved stor autoritet og prestige, og læreren har gennem tiden været et fast holdepunkt i mange landsbyer. Et kendetegn, der ifølge Kari Kragh Blume Dahl, hører fortiden til.
– Appellen til læreruddannelsen har en kæmpe betydning. Lærerens magt og prestige er svundet. Nu kan elever finde det meste online, og gymnasieelever uden en uddannelse kan også undervise. Det sætter spørgsmålstegn ved lærerens faglighed og professionalisme og gør tilsyneladende lærerfaget til noget, der ser ud til, alle kan, siger Kari Kragh Blume Dahl.
Den aftagende interesse og manglende anerkendelse af faget afføder ifølge Kari Kragh Blume Dahl endnu et problem. For jo færre lærere og pædagoger, der bliver uddannet, jo hårdere bliver vilkårene for de udlærte, der allerede er i fagene, og det skaber ifølge lektoren en negativ spiral.
– De brænder simpelthen ud. De vil gerne hjælpe de unge, men det er svært i en hverdag, der i forvejen er travl. De kan ikke nå de mange opgaver og krav, de skal leve op til, indenfor tidsrammen, og det betyder, at uanset hvad de gør, så føler de ikke, at det er godt nok, siger Kari Kragh Blume Dahl.
Det er en kendsgerning, der ærgrer de to vikarer – Astrid Fugl Borgsmidt og Alexander Lykke Hald. For selvom de begge har nydt og lært af rollen som ufaglært vikar for en lang række børn og unge, så har de også oplevet personaleflugt, mange sygemeldinger, for stort et ansvar og børn, der kommer i klemme, når krav og forventninger til ufaglærte overstiger virkeligheden.
– Det er slet ikke holdbart. Vi skal give børnene de bedste forudsætninger for at vælge deres fremtid, og jeg er bekymret for, hvad det store antal vikarer betyder for kommende generationer, siger Astrid Fugl Borgsmidt.
Derfor skal der ifølge hende og Alexander Lykke Hald, der fortsat arbejder i en SFO i Risskov, findes en løsning på de to fags udfordringer. Det er især bredere kendskab til brugbare værktøjer, når der ikke er faglærte til stede, de savner.
– Der har været situationer, hvor jeg har følt mig magtesløst, og hvor det har været følelsesmæssigt hård. Det er noget, der sætter sig i hovedet, når man går hjem fra arbejde. Der kunne det have været rart at haft noget mere viden om, hvordan man kunne have håndteret situationen, siger Alexander Lykke Hald.